Mobiltelefoni og børn

Børn bliver yngre og yngre, før de får deres første mobiltelefon. Det er en naturlig udvikling, som nok kun forældre lægger mærke til, da det er dem, som betaler regningen. Børnene lærer hurtigt, hvordan mobilen virker, hvorfor den oftest flittigt til diverse aktiviteter af varierende prisniveau.

Det er med dette i tankerne en god idé at lære sine børn om god mobilstil og hvordan den bruges mest fornuftigt.

Prisloft en god idé

Det er en god idé at have et prisloft over ens barns mobilforbrug, hvilket sagtens kan etableres af teleselskabet. Faktisk er det sådan, at såfremt teleselskabet er gjort opmærksom på, at brugeren af mobilen er et børn, så har selskabet pligt til at forældrene eller den ansvarshavende omkring muligheder for at begrænse overforbrug eller misbrug (kilde).

Forbruget blandt børn og unge kan nemlig hurtigt løbe løbsk, hvis denne benytter sig af f.eks. de indholdsmæssige sms´er med vittigheder, ringetoner eller andet. Det kan derfor være yderst klogt at holde et vågent øje med, hvordan ens barns forbrug arter sig.

Overvej valget mellem taletidskort og abonnement

Det kan være fordelagtigt at vælge taletidskort til ens barn, da der ved dette sikres kontrol over barnets forbrug. Når taletiden er opbrugt kan der nemlig som hovedregel ikke bruges mere, hvorved prisen holdes nede på det aftalte.

Ved et taletidskort betaler du dog typisk en højere tale og sms pris, end hvis du havde et mobilabonnement, mens du dog med et abonnement, ikke kan holde samme kontrol over forbruget. Du kan dog anvende saldooversigter på teleselskabernes hjemmeside, hvor du kan følge forbruget, samtidig med at du kan begrænse forbruget med et loft. (Få en oversigt over teleselskaber i Danmark her)

Taletid kan skabe huller

Fordelen ved et taletidskort er som beskrevet ovenfor, at forbruget kan holdes nede til et bestemt niveau, således du er sikret mod ekstraregninger.

Der er imidlertid også den ulempe, at når taletiden er opbrugt, så kan telefonen kun modtage sms´er og opkald fra andre, mens brugeren ikke selv er i stand til at ringe op eller skrive tilbage. Dette fordi taletiden er opbrugt.

Barnet eller den unge står derfor med en mobil, som de ikke kan benytte efter hensigten. Dette kan være et vigtigt element i valget mellem taletid og abonnement.

Leave a Reply

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>